Få styr på de fire typiske krypteringsformer
Har du hørt om de fire krypteringsformer S/MIME, Tunnelmail, TLS og OME? Få her en introduktion til hvad de gør.
I 2008 hørte du måske første gang om, at personfølsomme oplysninger skulle beskyttes, når du sendte dem digitalt på fx e-mail.
I dag er der flere standarder, du skal efterleve, både danske og internationale. Vi giver dig her et overblik over de fire typiske krypteringsformer og som alle håndteres sikkert og enkelt med en SikkerPost løsning fra DPG.
Hvad kan de fire krypteringsformer bruges til?
- S/MIME er krypteret signeret mail, som du typisk anvender, når du bruger NEMID certifikater, som både kan være medarbejder- og virksomhedscertifikater. SMIME kan du anvende manuelt i fx din Outlook, men den kan også håndteres automatisk af krypteringsløsninger som DPG. Denne krypteringsform betegnes som END2END kryptering (stærk kryptering).
- Tunnelmail handler om domæne til domæne kryptering, hvor brugere på et domæne, der er tilmeldt tunnelmail-listen kan kommunikere med alle andre brugere på et andet domæne, som også er tilmeldt tunnelmail-listen. Denne krypteringsform betegnes som END2END kryptering (stærk kryptering).
- Med TLS 1.2 krypteres data ikke, men forbindes mellem to mailsystemer, der udveksler mails. Det vil sige, at data kan læses af alle, der er i forbindelse med e-mailen. Det er ikke nok at have TLS på dit system, din modtager skal også have TLS for at kunne modtage din mail. Betegnes som kryptering på transportlaget (svag kryptering), uden mulighed for authentication.
- Den sidste krypteringsform OME (Office Message encryption fra Microsoft) er en portalløsning, hvor modtageren kan tilgå personfølsomme data og svare på beskeden. Portalløsninger benyttes til at aflevere personfølsomme data til modtagere, der ikke er i stand til at modtage krypteret post under normale forudsætninger, som beskrevet i de ovenstående krypteringsformer. Denne krypteringsform betegnes som END2END kryptering (stærk kryptering).
Er du sikker på din kommunikation er krypteret?
Hvis din virksomhed dagligt modtager eller udveksler personlige eller personfølsomme oplysninger, skal du være sikker på, at din digitale kommunikation er krypteret. Så ingen oplysninger bliver stjålet eller kompromitteret.
Med DPG SikkerPost er det muligt at tilvælge præcis de sikkerpost teknologier, som passer ind i din virksomheds it- og sikkerhedspolitikker så du opnår sikkerhed for, at ingen informationer forlader virksomheden i modstrid med lovgivningen.
Læs mere om DPG SikkerPost og hvordan du kan sende sikker post direkte til e-Boks via din Outlook.