Som virksomhed med en DPG Medium eller Enterprise løsning har du mulighed for at opsætte et kombineret modtager- og afsendersystem (tilslutningssystem).
Med systemtilslutning og en opdateret DPG konfiguration vil digital post fra det offentlige automatisk leveres til én af dine sikre funktionspostkasser.
Sådan gør du:
a)
Udfyld formularen her og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt med de påkrævede tekniske oplysninger for at du kan logge ind i Digital Post Administrativ Adgang (https://admin.digitalpost.dk/) og oprette et modtager- og afsendersystem. Du skal være opmærksom på, at du skal logge ind i Administrativ Adgang med en bruger der har rettigheder til at administrere systemtilslutninger.
b)
Når du har modtaget de påkrævede tekniske oplysninger, kan du gå videre med oprettelsen af tilslutningssystemet.
Når du er logget ind i Administrativ Adgang skal du gå til ”Systemtilslutning” og trykke på ”+ Opret system”:
c)
Vælg ”Opsæt systemet fra bunden” og udfyld som i eksemplet herunder. Afslut ved at trykke på ”Næste”:
d)
Du har modtaget tekniske oplysninger om IP adresse, end point samt kvitterings-end point til memo-meddelelser, og dem skal du angive nu. Afslut ved at trykke på ”Næste”:
e)
Vælg ”Aktivér ikke systemet” Du skal først aktivere tilslutningssystemet, når aktiveringstidspunkt er aftalt med DPG. Afslut ved at trykke på ”Næste”:
f)
Angiv kontaktoplysninger og afslut ved at trykke på ”Næste”:
g)
Du præsenteres for en opsummering. Afslut ved at trykke på ”Tilslut”:
h)
Du præsenteres nu for en bekræftelse på oprettelsen af tilslutningssystemet. Her skal du vælge ”Download systemindstillinger” hvorefter du skal downloade PDF filen med informationerne på tilslutningssystemet. PDF filen skal du sende retur til os i den åbne sag, så vi kan færdiggøre konfigurationen af DPG, og I vil fremover automatisk modtage Jeres digitale post fra myndigheder i den ønskede sikre funktionspostkasse:
i)
Du modtager herefter en opdatering i sagen, når DPG konfigurationen er afsluttet.